Omsorgssvigt

Når et barn vokser op uden den nødvendige tryghed, stabilitet og følelsesmæssige omsorg, kan det opleves som et omsorgssvigt. Det kan være i form af tydelige svigt, som fysisk eller psykisk overgreb, men ofte viser det sig langt mere subtilt: når barnet ikke bliver set, rummet eller forstået i sine følelser, når forældrene er følelsesmæssigt fraværende, uforudsigelige eller selv er overvældede af deres egne problemer, har travlt med karriere ell. lign. Omsorgssvigt handler derfor ikke kun om det, der blev gjort, men i lige så høj grad om det, der manglede.

Du har måske som barn fundet måder at tilpasse dig på for at overleve. Det kan være at du er blevet meget selvstændig, har undertrykt dine følelser, og tilpasset dig for at behage andre eller at lukke helt af for dine behov. Disse strategier var engang livsvigtige for dig, og kan i voksenlivet skabe store vanskeligheder i relationer, og kan være ekstra tydelige i kærlighedsrelationer. Du kan opleve lavt selvværd, svært ved at sætte grænser og ikke føle dig tryg i dig selv og sammen med andre. Mange oplever uro i nervesystemet, angst, tomhed eller en konstant følelse af ikke at være god nok – uden at du måske helt ved hvorfor.

I terapien arbejder vi nænsomt med at genkende og forstå disse gamle mønstre som netop strategier, der engang var nødvendige for at overleve. Når de mødes med omsorg, forståelse og et trygt nærvær, bliver det muligt at forløse det, der engang satte sig fast i kroppen og nervesystemet. Gennem processen kan du langsomt begynde at skabe nye erfaringer: at dine følelser har plads, at dine behov er vigtige, og at du kan være i en relation uden at miste dig selv.

Terapien giver dermed mulighed for at hele de dybe spor, som omsorgssvigt efterlader, og for at opbygge en mere tryg og kærlig kontakt til dig selv og dine omgivelser. Hvis du genkender dig selv i dette, kan terapi være en vej til at finde hjem i dig selv igen.